København, den 26. februar 2013

Åbent brev til

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Ministeriet for Børn og Undervisning

Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

minister@uvm.dk

 

Uddannelsesminister Morten Østergaard

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Postboks 2135
1015 København K

min@fivu.dk

 

Kære Christine Antorini og Morten Østergaard

 

Vi – en bred kreds af fagpersoner inden for musikundervisning, musiklæreruddannelse og musikpædagogisk forskning – henvender os til jer, fordi vi ønsker at støtte intentionerne bag udspillet ”Gør en god skole bedre” i sammenhæng med forslaget til reform af læreruddannelsen. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på nogle forhold, som vi vil bede jer tænke med i forslagene.

Vores hovedærinde er at styrke musikfaget i folkeskolen og læreruddannelsen, og budskabet er enkelt:

Kvalificeret musikundervisning i folkeskolen bør sikres i hele landet, og en forudsætning for dette er, at musik som undervisningsfag tilbydes i læreruddannelsen i alle regioner.

                 

Vi vil hermed pege på følgende forhold, som har afgørende betydning:

 

Musikfaget i folkeskolen

Vi noterer med stor tilfredshed, at der foreslås ”Mere og bedre undervisning i de praktiske/musiske fag og i natur/teknik” (Gør en god skole bedre, s. 13, 19, 27, 29). Det er imidlertid problematisk,

  • at de praktiske/musiske fag konsekvent omtales samlet som en fagblok, og at de enkelte fag, herunder musik, ikke længere betragtes som selvstændige fag.
  • at der ikke sikres minimumstimetal, således at undervisningen i de enkelte fag er sikret på de enkelte klassetrin.

Med hensyn til musikfagets formål fremgår det, at ”De praktiske/musiske fag skal være gennemgående fag i børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag.” (Gør en god skole bedre, s. 29). Med denne formålsbeskrivelse bliver praktiske/musiske fag instrumentelle i forhold til andre fags kompetencemål. Hertil ønsker vi at bemærke, at

  • alle skolefag må ses som en del af den almene og dannelsesorienterede skole. Musikfaget i folkeskolen er – og bør fortsat være - et alment dannelsesfag. Fagets formål og indhold retter sig mod såvel elevernes almene som musikalske dannelse, og derfor må undervisningen varetages af lærere med undervisningskompetence i musik.

 

Undervisningskompetence i musik

Vi har noteret os, at ”Det er regeringens mål, at lærerne i 2020 skal have undervisningskompetence (tidligere linjefag) i de fag, de underviser i. (Gør en god skole bedre, s. 13). Det hilser vi naturligvis velkomment, men det er forbundet med store udfordringer:

  • Det største problem er, at der er for få lærere med undervisningskompetence i musik. Der er et underudbud af linjefagskompetence i musik på 34% (Lange Analyser) i forhold til timetallet i folkeskolen. Dette skal sammenholdes med, at antallet af årlige dimittender med musik som linjefag siden læreruddannelsesreformen i 1997 er faldet med 60-70%, og det kraftigste fald har fundet sted siden reformen i 2006.
  • Musikundervisning, der lever op til fagets formål, forudsætter tilstrækkeligt udbud af musiklærere med undervisningskompetence i faget. Det konstaterede underudbud på 34% af linjefagskompetence medfører, at undervisningen i udstrakt grad ikke vil kunne leve op til fagets formål.
  • En afgørende forudsætning for et tilstrækkeligt antal musiklærere vil være, at flere studerende får mulighed for at vælge musik som undervisningsfag, og at flere også gennemfører læreruddannelsen med undervisningskompetence i musik.
  • Udspillet til ny læreruddannelse fjerner de strukturelle bindinger mellem undervisningsfagene, som siden reformen af læreruddannelsen i 2006 har været den væsentligste årsag til, at antallet af studerende med musik som linjefag er faldet med mere end 50% på landsplan og som konsekvens heraf, at omkring 2/3 af alle fastansatte musiklærere ved professionshøjskolerne i samme periode er blevet afskediget. Udfordringen er at genetablere musik som undervisningsfag ved læreruddannelsen i alle regioner.
  • Tilstrækkelig dækning af undervisningskompetence i musik forudsætter, at musik udbydes som undervisningsfag ved læreruddannelsen i alle regioner, samt at grundskolerne prioriterer, at musiktimerne skal læses af lærere med undervisningskompetence i musik.

 

Efter- og videreuddannelse for musiklærere

Vi har noteret os, at ”Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.” (Gør en god skole bedre, s. 13). Også dette vil være et yderst tiltrængt tiltag:

  • Musikfaget har gennem de seneste årtier været genstand for en markant udvikling med hensyn til både arten og omfanget af fagets indhold. Kvalificeret musikundervisning i folkeskolen forudsætter derfor, at musiklærerne har mulighed for fortsat kompetenceudvikling.
  • Efter- og videreuddannelse for musiklærere på skoleområdet er i praksis forsvundet i løbet af de seneste 10-15 år.
  • Der bør derfor sikres regionalt udbud af efter- og videreuddannelse i musik for grundskolelærere.

 

Samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler

I debatten om musikfaget i skolen har samarbejdet mellem folkeskole og musikskole ofte været omtalt, og senest i forbindelse med forslaget om heldagsskolen omtales musikskolen som en mulig samarbejdspartner i den udvidede skoledag. Også her vil vi pege på nogle forhold af grundlæggende betydning:

  • Når Grundlovens §76 fastsætter, at "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen...", er det ikke muligt uden videre at flytte musikskoleundervisning med deltagerbetaling ind i skoletiden. Men andre former for samarbejde er allerede udviklet, og bør medtænkes i den forestående reform af folkeskolen.
  • En nyligt gennemført undersøgelse af samarbejde mellem grundskoler og musikskoler dokumenterer, at der er tale om en bred vifte af projekter. Dette samarbejde udgør mange steder en ressource, som bør udbygges, fordi det gensidigt øger værdien af begge undervisningstilbud.
  • Musikundervisning i folkeskolen og musikskoleundervisningen mødes i et tredje rum, som skaber forbindelse mellem skole og fritid. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at samarbejdet skal forstås som et understøttende tiltag i forhold til folkeskolens musikundervisning. Folkeskole og musikskole repræsenterer forskellige institutions- og undervisningskulturer, der ikke kan erstatte, men udmærket supplere hinanden.

Hensigten med vores henvendelse er at bidrage til det igangværende reformarbejde samt i et videre perspektiv til en højnelse af musikfagets status såvel i folkeskolen som i læreruddannelsen.

 

Vi vil meget gerne stille os til rådighed for nærmere drøftelse af, hvordan de omtalte forhold kan medtænkes i den videre behandling af forslagene til reform af såvel folkeskolen som læreruddannelsen.

 

 

Med venlig hilsen

 

Musik i Undervisning og Uddannelse[1]

Signe Adrian, Lektor, UC Metropol, fmd for Læreruddannelsens Musiklærerforening

Annette Bruun, Lektor, UCC

Peter Drenck, Lektor, formand for Gymnasieskolernes Musiklærerforening

Lisbeth Frostholm, formand for Folkeskolens Musiklærerforening

Sven-Erik Holgersen, Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU

Finn Holst, Ekstern lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU

Niels Kvium, Lektor, UCL

Frede V. Nielsen, Professor Emeritus, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU

Susanne Skov, Lektor, UCC

 

Tænketanken for musikundervisning[2]

Inge Marstal, Professor

Annette Fåborg, fhv. Rektor

Michael Bojesen, dirigent og komponist

Søren Bojer, direktør

Peter Augustinus, direktør

 

 

Kilder:

Holst, Finn (2013). Kortlægning af samarbejde musikskole – grundskole. Faglig Enhed Musikpædagogik, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Lange Analyser (2012). Analyse af match mellem lærernes linjefag og vejledende timetal i folkeskolen. Undervisningsministeriet.

Nielsen, Frede V. (red.) (2010). Musikfaget i undervisning og uddannelse. Status og perspektiv 2010. Musikpædagogiske studier bind 2. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Regeringen (2012). Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Ministeriet for Børn og Undervisning. www.uvm.dk/bedreskole

Forligskredsen bag læreruddannelsen (1. juni 2012). Aftaletekst Reform af læreruddannelsen. http://fivu.dk/lovstof/politiske-aftaler/reform-af-laereruddannelsen/reform-af-laereruddannelsen.pdf

 

[1] Musik i Undervisning og Uddannelse er et fagligt forum af undervisere og forskere, der arbejder med musikundervisning og musiklæreruddannelse.

[2] Tænketanken for musikundervisning er et privat initiativ til fremme af musikundervisning.