Kbh. 26.01.2012

 

Musikundervisning i folkeskolen

 

Anbefalinger fra arbejdsgruppen ”Tænketank for musikundervisning”

 

1. Musikfagets navn, udstrækning, timetal, kontinuitet, progression, placering og indhold  

 

1.1. Ændring af fagets navn til Sang og Musik

Undervisningen i faget skal baseres på sang i al dens mangfoldighed og styrke. Alle har en sang-stemme og alle kan gennem stemmen musicere sammen på lige fod - fra den enkle énstemmige sang til større flerstemmige værker. Stemmen rummer alle menneskelige følelsesudtryk, og gennem sang lærer eleverne både den danske sangskat og andre kulturers sangskat at kende. Gennem sang udvikles desuden sprog og talestemme.

Undersøgelser fra bl.a. Goethe-Universitetet dokumenterer, at sang har væsentlig indflydelse på bå-de det fysiske og det psykiske velbefindende (www.uni-frankfurt.de).

 

1.2. Obligatorisk, kontinuerlig undervisning fra 1.-9. klasse

Undervisningen i Sang og Musik skal være obligatorisk på alle klassetrin gennem hele skoleforløbet og tilrettelægges kontinuerligt gennem hele skoleåret. Intensive projekter kan supplere og perspek-tivere den kontinuerlige undervisning, men ikke erstatte elevernes udbytte af regelmæssig tilbage-vendende træning og dygtiggørelse.

Faget skal have sit eget timetal og der bør fastsættes årlige minimumstimetal.

I 7.-9. klasse kan undervisningen være projekt- og interesseorienteret.

Sang og Musik er en grundlæggende menneskelig udtryksform. Fælles musikoplevelse og –udfol-delse øger børns evne til at kommunikere og samarbejde. I faget Sang og Musik systematiseres vi-den og færdigheder, og eleverne eksperimenterer og gør erfaringer med den klingende omverden. Ud over det rent faglige indhold er musikken et redskab for børn og unges udtryksbehov samt for udviklingen af identiteten, hvilket bidrager til at styrke fællesskabsfølelsen og selvopfattelsen. Væ-sentlige oplevelser, erfaringer med og viden om musik opnås kun gennem musikken selv. Beskæf-tigelse med musik kræver i særlig grad forudsætninger, hvad enten det drejer sig om praktisk mu-sikudøvelse eller aktiv musiklytning.

Musik udgør en så væsentlig faktor i vores samfund og i børns og unges personlige, sociale og kul-turelle udvikling, at dette faktum i sig selv udgør et potentiale, som skolen bør inddrage i hele sko-leforløbet.

Kontinuerlig undervisning i Sang og Musik bør derfor udstrækkes til hele det obligatoriske under-visningsforløb.

 

1.3. Styrkelse af fagets placering

Sang og Musik er ikke alene et praktisk-musisk fag, men også et kultur- og dannelsesfag samt et videns- og færdighedsfag.

Musikfaget indeholder en høj grad af kulturbærende, historiske og alment dannende elementer. Musik åbner desuden for kreative og æstetiske muligheder – muligheder for kunstnerisk udfoldelse og oplevelse, hvortil kommer, at musik styrker samspillet og fællesskabet mellem mennesker.

Der skal derfor øget fokus på fagets indhold og styrke, og der skal indføres evalueringer og prøver (se afsnit 2).

 

1.4. Fællessang i skolens hverdag

At synge sammen styrker i særlig grad fællesskabsfølelsen på tværs af klassetrin, kultur og alder.

Fællessang som samværsform giver ikke alene en historisk og kulturel forståelse, men også en unik mulighed for, at skolens elever både hører og mærker, hvad det betyder at have et fællesskab, hvor sangens tekst og melodi udgør det fælles indhold.

Fælles musikoplevelse og –udfoldelse øger elevernes evne til at kommunikere og samarbejde.

 

1.5. Den kunstneriske dimension

Musik er et kunstbaseret fag. Det er ikke mindst det kunstneriske perspektiv, der udgør fagets beret-tigelse i skolens fagrække. Med kompetente lærere som rollemodeller får eleverne mulighed for at opleve, hvad kunstnerisk kunnen vil sige, og hvilke muligheder det giver at tilegne sig og beherske særlige musikalske færdigheder og udtryksformer.

Samtidig lærer eleverne musikkens rigdom og internationale spændvidde at kende.

 

1.6. Levende musik

I musikundervisningen skal indgå mødet med levende musik i form af skolekoncerter, musikerbe-søg etc. Samtidig skal alle børn have adgang til at høre og opleve levende musik, såvel den klas-siske musik som andre musikgenrer, på et højt professionelt niveau uden for skolens rammer. Der skal derfor etableres et formelt samarbejde med musik- og kulturinstitutioner (se afsnit 4).

 

 

2. Evaluering og prøver

 

2.1. Evaluering

Evalueringen af faget Sang og Musik skal styrkes og undervisningens resultater synliggøres gen-nem hele skoleforløbet.

Evalueringerne kan have form af kommenterede elevkoncerter. Arbejdet med koncerter skal være motiverende for eleverne og have særligt fokus på at styrke fagets kunstneriske indhold.

 

2.2. Sang og Musik som prøvefag

Prøver vil medføre øget fokus på fagets indhold samt styrke dets placering i skoleforløbet.

Danmarks Evalueringsinstituts rapport fra november 2002 dokumenterer, at det har stor betydning for et fags status, at det afsluttes med en prøve. Desuden virker det disciplinerende og motiverende på både elever og lærere i forhold til den daglige undervisning.

Eleverne skal have mulighed for at kunne dokumentere deres kundskaber og færdigheder i faget på linje med de muligheder, der gælder for de øvrige af folkeskolens obligatoriske fag. Det vil samti-dig stå klart, at kun linjefagsuddannede lærere eller personer med tilsvarende kvalifikationer kan undervise i Sang og Musik.

 

 

3. Lærerkvalifikationer

 

3.1.Undervisningen i Sang og Musik skal læses af lærere med linjefag i Sang og Musik

Eleverne i folkeskolen skal undervises af lærere, der har en fuldgyldig musikalsk og pædagogisk uddannelse og som kan fremstå som overbevisende musikalske forbilleder for eleverne. Indholdet i uddannelsen skal have øget fokus på egne sanglige og musikalske færdigheder. Ligeledes skal mu-siklærerne funderes bredt hvad angår kendskabet til musikalske genrer.

 

3.2. Musiklæreruddannelsen skal højnes

For at sikre, at de seminariestuderende besidder de nødvendige kvalifikationer for at kunne udvikles til kvalificerede lærere i faget Sang og Musik indføres en optagelsesprøve, hvor den studerende skal demonstrere musikalitet og musikalske færdigheder.

Skærpede adgangskrav øger det faglige niveau på studiet, de studerendes udbytte af undervisnin-gen, niveauet for uddannede musiklærere og dermed fagets niveau og status. Ydermere vil uddan-nelsen som musiklærer blive mere attraktiv og højere respekteret.

 

3.3. Uddannelsesfællesskab

Uddannelsen til musiklærer kan med oplagte fordele, både hvad angår ressourcer, lokaler og ikke mindst lærerkræfter og faglig ekspertise, foregå i et samarbejde mellem relevante musikuddannel-sesinstitutioner. Her tænkes især på et samarbejde mellem konservatorierne og musikliniefaget på professionshøjskolerne, eks. som foreslået i ”Modeller for en styrket musiklæreruddannelse med henblik på folkeskolen” (KUM/UVM 2009).

 

3.4. Efter- og videreuddannelse af lærerne i Sang og Musik skal styrkes

En styrkelse af faget kræver, at der afsættes midler til efter- og videreuddannelse i så tilstrækkeligt et omfang, at lærerne kan følge med i udviklingen inden for faget Sang og Musik. Der etableres li-geledes kortere kurser og opdateringsforløb.

 

 

4. Samarbejde

 

4.1. Samarbejde mellem skolen og kulturinstitutioner 

Samarbejdet mellem skole, kulturinstitutioner, ensembler og symfoniorkestre etc. bør fremmes og udvikles, så det omfatter skoler over hele landet og inddrager lokale kulturinstitutioner mest muligt.

 

4.2. Samarbejdet mellem skoler og musikskoler skal styrkes

Der finder allerede et vist samarbejde sted mellem skoler og musikskoler til fordel for begge parter, men samarbejdet kan udvikles til at kunne indgå i både undervisning og fritid, f.eks. med hensyn til lokaler, materialer og lærerkræfter. Et formaliseret samarbejde mellem folkeskole og musikskole kan endvidere medvirke til at udvikle og perspektivere undervisningen begge steder.

 

 

Reference til relevante rapporter:

Musikfaget i undervisning og uddannelse. Status og perspektiv 2010, DPU

http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Nov/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/091117_musiklaererrapporten.ashx

http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2007/Jun/~/media/UVM/Filer/Aktuelt/PDF07/070621%20rapporten.ashx

 

 

På arbejdsgruppens vegne

Inge Marstal, formand