Musikerbørn vælger musikervejen

30-03-2016,  Nyheder

af Birgitte Theresia Henriksen

Alt for få børn får den nødvendige undervisning og musikalske inspiration, der skal til, for at deres musikalske talent kan udfolde sig og føre til en karriere som professionel musiker eller blot blive til en glædelig fritidsbeskæftigelse, mener tænketankens formand, professor Inge Marstal. 

"Nogle børn vokser op i familier, hvor musikken enten professionelt eller af interesse indtager en stor plads, og de har gode forudsætninger for at udvikle de medfødte evner. Andre kan være heldige at møde en pædagog i børnehaven eller en engageret musiklærer i folkeskolen. Men allerede her hopper kæden af for rigtig mange børn," siger professor Inge Marstal, formand for Tænketank for Musikundervisning, til gårsdagens Berlingske (29.3.2016). 

 

Tænketanken har netop udgivet rapporten "Musikkens spor – Dannelse og uddannelse i musik", som analyserer den musikalske fødekæde. Blandt andet har man i spørgeskemaundersøgelser adspurgt et stort antal orkestermusikere, konservatoriestuderende og musiklærerstuderende ved professionshøjskolerne, hvad der gav dem den afgørende inspiration til at vælge musikken som profession.

"Og her kommer familien ud som den helt afgørende faktor, mens folkeskolen kun har spillet en rolle for ganske få. Den tendens har været uændret de seneste 25 år. Det er stadig langt overvejende børn fra musikerhjem, der vælger at gå musikvejen. Og det er efter vores mening stærkt problematisk," siger Inge Marstal. 

 

Undervisere uden fornøden musikuddannelse 

Én af de afgørende barrierer er ifølge tænketanken manglen på kvalificerede lærere i folkeskolen. Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet påviste i 2010, at kun 48 procent af de lærere, der underviser i musik i folkeskolen, er uddannet musiklærere. 

"Og der er ikke noget, der tyder på, at det har ændret sig," siger Inge Marstal. "Tværtimod kan det, at man ikke længere har musik som obligatorisk fag på første del af læreruddannelsen, få færre til at vælge musik som undervisningsfag. Desuden er musikuddannelsens omfang gennem årene blevet reduceret på professionshøjskolerne." 

 

Mere musik, men ikke flere uddannede musiklærere 

En reduktion af musikuddannelse og dermed færre kvalificerede lærere matcher dårlig med den nye folkeskolelov fra 2013, hvor eleverne skulle få to timers ekstra musikundervisning om ugen. 

"Vi mener, at faget musik bør tages lige så seriøst og give den samme grundfaglighed som for eksempel dansk og matematik. Musik i folkeskolen skal ikke bare være et afslapnings- eller underholdningsfag. Musik er et almentdannende fag, som ud over at være en kunstart giver børnene en lang række kompetencer som evnen til at samarbejde, koncentration, lydhørhed og præcision. Musik lærer os også noget om vores kultur, og så er det både fysisk og psykisk sundt at synge og dyrke musik – uanset alder," siger Inge Marstal. 

 

Samarbejde med musikskolerne er ingen erstatning

Inge Marstal hilser folkeskolereformens inddragelse af musikskolerne i undervisningen velkommen som et skridt i den rigtige retning. Men det skal ikke blive en erstatning for skolernes egen musikundervisning. 

"Det er helt fint med projekter, inspirationsdage, koncerter med videre, men det, vi efterlyser, er grundfagligheden. Det lange seje træk, så alle børn får en grundviden og en grundkunnen i musik, som langsomt udfolder sig." 

 

Ifølge Tænketanken for Musikundervisnings anbefalinger skal der være flere uddannelsespladser, undervisningen skal opkvalificeres, der skal indføres adgangskrav for de studerende, der vælger musik som undervisningsfag, og der skal være efter- og videreuddannelse. Derudover anbefaler tænketanken, at det nuværende samarbejde mellem professionshøjskolerne og musikkonservatorierne intensiveres. Og at man gør som i flere af vores nabolande, hvor  uddannelsen til musiklærer ligger i konservatorie- eller universitetsregi.  

"Kulturminister Bertel Haarder er meget opsat på, at vi skal dyrke talenterne. Men hvis vi skal have flere talenter på banen og ind på konservatorierne, skal vi også have nogen, der kan spotte dem på et tidligt tidspunkt. Helst allerede i folkeskolen," afslutter Inge Marstal. 

 

Læs hele artiklen i Berlingske (29.3.2016)