Folkeskoleforliget og musikken

Af Inge Marstal, professor og formand for Tænketank for Musikundervisning, 4. juni 2013.

Musik.

Musik skal placeres centralt i folkeskolen - musik har den særlige værdi, at den er mere end et fag - den er en kunstart og den er kultur, dannelse, ånd, fællesskab, nærvær og samvær.
Folkeskoleforliget står for døren. Regeringen vil styrke fagene dansk og matematik. Fuldt forståeligt. Også idrætsfaget ser ud til at blive styrket. Fuldt forståeligt.
Tag nu skridtet fuldt ud: Styrk også musikfaget – og få verdens bedste grundlag for en folkeskole, hvor hoved, krop og ånd spiller sammen.
Musik er et fag, der motionerer hjernen og skærper børns evne til at lære og tilegne sig viden.
Det er sagt før, og det skal siges igen: Aktiv beskæftigelse med musik øger børns evne til at koncentrere sig og fordybe sig, til at samarbejde og til at indgå i fællesskaber. Sidegevinsten er glade, åbne og tillidsfulde børn, der har udviklet et nuanceret udtryksregister og en differentieret kontakt til både egne og andres følelser. Musikalsk aktivitet styrker den kommunikative og sociale dannelsesproces, som er afgørende for selvfornemmelsen, identitetsdannelsen og sanseudviklingen. Når man synger stimuleres nerverne i det vestibulære system og hjernen åbnes for ny læring og nye sanseinformationer. Musikken har så tilmed den særlige værdi, at den er mere end et fag - den er en kunstart og den er kultur, dannelse, ånd, fællesskab, nærvær, samvær. FORLIGSPARTERNE ER enige om at styrke og højne uddannelsesniveauet i Danmark. Netop musikfaget er den krumtap, der kan styrke elevernes kompetencer i alle skolens fag - det være sig ikke kun dansk og matematik, men også historie, geografi, samfundsfag, religion og sprog. De lande, der har ligget højest på skalaen i PISA- undersøgelserne, er lande, der har en høj grad af musik og kunstfag på skoleskemaet. At det er dokumenteret, at både musik og andre kunstarter har betydning for den måde, børn senere i livet forvalter sig selv på, er vel heller ikke uvæsentligt.
Musik skal derfor placeres centralt i folkeskolen, - med sit selvstændige timetal af et vægtigt volumen.

Ti grunde mere:

1. Undersøgelser konkluderer samstemmende, at børn, der stimuleres musikalsk, udvikler færdigheder på en række andre fagområder til et højere niveau end andre børn. Undersøgelserne påviser en øget koncentrations- og tænkeevne, øget motivation for at lære, bedre skolepræstationer generelt, personlighedsmodning og følelsesstabilitet. Hertil kommer større ordforråd, bedre mundtlige færdigheder, styrket social intelligens og selvfølelse og mindre fravær i skolen.

2. Musik anses som det intelligensmodul, der kan binde de andre intelligensmoduler sammen. Det skyldes bl.a. musikkens nære forbindelse til bevægelse, motorik, følelser, krop og stemme og dermed til kommunikation, samarbejde, struktur og kreativitet.

3. Musikalsk aktivitet skaber bedre koordination og synkronicitet mellem de to hjernehalvdele. Nervebanerne i hjernebjælken stimuleres gennem musikken, hvorved motorik og langtidshukommelse konsolideres. Arbejdshukommelsen styrkes, hvilket har betydning for evnen til at tilegne sig viden i alle sammenhænge.

4. Det er sundt at synge. Vejrtrækningen kommer under kontrol, og tale, sprog og artikulation forbedres. Et forskningsprojekt ved Goethe-universitetet i Frankfurt konkluderer, at sang bl.a. sænker blodtryk og stressniveau og øger selvtilliden.

5. Musik giver mulighed for at forstå sig selv i en større historisk, kulturel og menneskelig sammenhæng. Musik giver indblik i og forståelse af andre nationaliteters kulturer og traditioner. Musikalsk kultur kan forene og binde mennesker sammen.

6. Musik styrker børns sociale kompetencer. Gennem fælles musiceren og gennem samarbejde, rollefordeling, optræden ved koncerter og arrangementer på skolen etc., styrkes elevernes evne til at vise respekt og til at give plads.

7. Sangskatten er en ekstra nøgle til kundskab og viden om emner, der vedrører natur, historie, geografi, religion, kultur. F.eks. ville samtlige elever i tv-udsendelsen »9.z mod Kina« formodentlig have kunnet svare på, hvor Solen står op, hvis de havde sunget morgensang i skolen.

8. Musik styrker den matematiske forståelse. Gennem musikalske aktiviteter indeholdende metriske forhold, rytmeværdier, taktinddeling, tempo, rytme- og melodimønstre, analyse, form og struktur, styrkes elevernes matematiske læring og forståelse.

9. Sang og musik styrker både dansk og andre sprogfag. Gennem musik styrkes fornemmelsen for klangfarve, sprogtone, artikulation, syntaks, frasering, tekst, hukommelse. Udvikling af sansen for disse prosodiske grundpiller har betydning for talesproget og for læse- og skriveevnen.

10. Musik er kultur og fællesskab. Musik har betydning for fællesskabsfølelsen, for hele skolekulturen, for musikkulturen, ja, for hele vores fælles kultur.
Derfor: Sats på musikken. Vis politisk mod, når folkeskoleforliget skal forhandles færdigt. Skab et nyt fundament for vores folkeskole – et fundament, der udfordrer kroppen og hjernen - et fundament, der er fyldt med musik.