Den musikalske fødekæde knækker i folkeskolen

Af
29. marts 2016, 17:00

Alle børn fødes med evnen til at udfolde sig musikalsk. Selv helt små børn begynder spontant at synge, danse og eksperimentere med lyd, når de hører musik. Men langt fra alle får den fornødne opmuntring, undervisning og musikalske inspiration, der skal til, for at talentet kan udfolde sig og for nogle føre til en karriere som professionel musiker, for andre blive en kilde til glæde og fællesskab livet igennem.

»Nogle børn vokser op i familier, hvor musikken enten professionelt eller af interesse indtager en stor plads, og de har gode forudsætninger for at udvikle de medfødte evner. Andre kan være heldige at møde en pædagog i børnehaven eller en engageret musiklærer i folkeskolen. Men allerede her hopper kæden af for rigtig mange børn,« siger professor Inge Marstal, formand for Tænketank for Musikundervisning, der netop har barslet med rapporten »Musikkens spor – Dannelse og uddannelse i musik«.

Rapporten analyserer den musikalske fødekæde og har blandt andet i tre spørgeskemaundersøgelser spurgt et stort antal orkestermusikere, konservatoriestuderende og musiklærerstuderende ved professionshøjskolerne, hvad der gav dem den afgørende inspiration til at vælge musikken som profession.

»Og her kommer familien ud som den helt afgørende faktor, mens folkeskolen kun har spillet en rolle for ganske få. Den tendens har været uændret de seneste 25 år. Det er stadig langt overvejende børn fra musikerhjem, der vælger at gå musikvejen. Og det er efter vores mening stærkt problematisk,« siger Inge Marstal.

»Det, vi brænder for, er, at alle børn får adgang til musik og til kvalificeret musikundervisning. Et liv med musik skal ikke primært være for dem, der har lært at knække koden hjemmefra. Uanset om du vælger at blive professionel musiker eller bare dyrker musikken for din egen fornøjelse, så er det at synge, spille og nyde musik en rigdom, som man bærer med sig hele livet igennem. Derfor er det et demokratisk problem, hvis musik kun bliver et tilbud for de få.«

Underviser uden uddannelse

Én af de afgørende barrierer for, at alle børn får mulighed for at lære om musik og selv udfolde sig musikalsk, er ifølge tænketanken manglen på kvalificerede lærere i folkeskolen. Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet påviste i 2010, at under halvdelen – 48 procent – af de lærere, der underviser i musik i folkeskolen, er uddannet musiklærere.

»Og der er ikke noget, der tyder på, at det har ændret sig,« siger Inge Marstal. »Tværtimod kan det, at man ikke længere har musik som obligatorisk fag på første del af læreruddannelsen, få færre til at vælge musik som undervisningsfag. Desuden er musikuddannelsens omfang gennem årene blevet reduceret på professionshøjskolerne.«

Den udvikling spiller rigtig dårligt sammen med, at den nye folkeskolelov fra 2013 som vejledning giver to timers ekstra musikundervisning om ugen fordelt over de seks år, børnene har musik i folkeskolen – for eksempel en time ekstra i første og en time ekstra i femte klasse.

»Det gør ikke behovet for kvalificerede lærere mindre. Det nytter jo ikke med mere musikundervisning i skolen, hvis der ikke er kvalificerede lærere, der kan undervise børnene,« siger Inge Marstal.

»Vi mener, at faget musik bør tages lige så seriøst og give den samme grundfaglighed som for eksempel dansk og matematik. Musik i folkeskolen skal ikke bare være et afslapnings- eller underholdningsfag; musik er et almentdannende fag, som ud over at være en kunstart giver børnene en lang række kompetencer som evnen til at samarbejde, koncentration, lydhørhed og præcision. Musik lærer os også noget om vores kultur, og så er det både fysisk og psykisk sundt at synge og dyrke musik – uanset alder.«

Hjælp fra musikskolen

Inge Marstal hilser folkeskolereformens inddragelse af musikskolerne i undervisningen velkommen som et skridt i den rigtige retning.

»Det er godt, at der kommer et samarbejde mellem folkeskolelæreren og en musikpædagog med en større musikalsk baggrund. Men i betragtning af hvor få almenmusikpædagogiske lærere, der findes i musikskolerne i forhold til de mange tusinde folkeskoler, bliver det spændende at se, hvor langt det forslår,« siger hun og tilføjer:

»Under alle omstændigheder skal det ikke blive en erstatning for skolernes egen musikundervisning, at der fra tid til anden kommer en musikskolelærer ind og laver nogle events med børnene. Det er helt fint med projekter, inspirationsdage, koncerter med videre, men det, vi efterlyser, er grundfagligheden. Det lange seje træk, så alle børn får en grundviden og en grundkunnen i musik, som langsomt udfolder sig.«

Hvis det skal lykkes, kræver det, at professionshøjskolerne fremover uddanner væsentligt flere musiklærere til folkeskolen. Ifølge Tænketanken for Musikundervisnings anbefalinger skal antallet af uddannelsespladser øges, undervisningen skal opkvalificeres, der skal indføres adgangskrav for de studerende, der vælger musik som undervisningsfag, og der skal sikres efter- og videreuddannelse til de musiklærere, der allerede er i folkeskolen i dag. Derudover anbefaler tænketanken, at det samarbejde mellem professionshøjskolerne og musikkonservatorierne, der allerede så småt er i gang, intensiveres.

»I dag er det samarbejde overvejende på projektplanet. Vi appellerer til, at man indleder et decideret uddannelsessamarbejde – i flere af vores nabolande ligger uddannelsen til musiklærer i konservatorie- eller universitetsregi. Det vil øge uddannelsens kvalitet, både for de vordende musiklærere og for de konservatoriestuderende, samtidig med at man udnytter ressourcerne bedre. Og det vil give de studerende mulighed for at danne netværk med hinanden på tværs af uddannelse, så der fremover kommer mindre synlige mure mellem de forskellige kompetencer,« siger Inge Marstal.

»Samarbejdet bliver imidlertid ikke lettere af, at de forskellige uddannelser ligger i hele tre forskellige ministerier – Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet. Derfor foreslår vi, for at sikre kontinuitet og sammenhæng i den musikalske fødeklæde, at der etableres et strukturelt samarbejde og formuleres en tydelig ansvarsfordeling mellem de tre ministerier,« siger hun og tilføjer:

»Kulturminister Bertel Haarder er meget opsat på, at vi skal dyrke talenterne. Men hvis vi skal have flere talenter på banen og ind på konservatorierne, skal vi også have nogen, der kan spotte dem på et tidligt tidspunkt. Helst allerede i folkeskolen.«